Lead PPC Specialist i Morningbound
Mornigbound tror vi på, at godhed er sund forretning. Vi møder vores omverden med ordentlighed og godhed, og det mindset går igen hos vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Dette skaber ekstraordinære samarbejder og sund forretning for alle parter. Vi søger nu endnu en stjernespiller til vores hold - skal det være dig?
Hvem søger vi?
Vi søger en selvkørende Lead PPC Specialist til vores afdeling i København. Du er lidt en troldmand - eller troldkvinde - på det tekniske plan, hvor du kan din abc inden for alle grene af PPC, hvor du evner at omsætte kommercielle målsætninger til konkrete tekniske initiativer og indsatser.
Det betyder, at vi samtidig søger dig som evner at tænke kommercielt og strategisk på vegne af dine kunder hos os, og at du evner at definere strategiske tiltag baseret på vores kunders målsætninger - og du kan kommunikere disse tiltag på en forståelig måde til vores ofte ikke-tekniske kunder.
Vi forventer derfor, at du kan sætte flueben ud fra følgende kvalifikationer;
- Minimum 3-5 års dokumenteret erfaring med PPC-annoncering (Google Ads, Microsoft Ads)
- Omfattende erfaring med at lede PPC-kampagner med betydelige budgetter
- Erfaring med at udvikle og implementere PPC-strategier
- Selvstændig og erfaren i en seniorrolle med direkte kundekontakt og ansvar
- Stærk i det brede samarbejde med andre digitale marketingdiscipliner
- Evnen til at strukturere din egen tid og overholde deadlines
- Du er kyndig i både mundtlig og skrift kommunikation på dansk og engelsk
Svesken på disken
Det her er stilingen for dig, som i dag muligvis sidder i et andet digitalt marketingbureau eller i en intern marketingafdeling, hvor du føler din udvikling er gået lidt i stå, og du er klar til dit næste skridt.
Din faglighed kommer til at tage kvantespring hos os, hvor vi både vil lade dig udvikle på din PPC faglighed men også din kommercielle- og projektledende faglighed.
Hvilken type arbejdsplads er Morningbound?
Morningbound er et digitalt marketingbureau med et skarpt team af specialister inden for Google Ads, SEO, Paid Social, content, tracking, data og strategi. Vi er 15 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Odense. Vores udviklingshus og "søster", Morningtrain, består af ca. 20 udviklere og designere, som vi arbejder tæt sammen med dagligt.
Morningbound og Morningtrain er samlet førende digitalt bureau i Danmark, som råder over den fulde digitale palette af kompetencer i design, programmering og online marketing på højt fagligt niveau.
Ligeledes er vi anerkendt for vores virksomhedskultur, som er blevet beskrevet i pressen ved forskellige lejligheder. Vi er kendetegnet som en arbejdsplads, som former fremtidens specialister, og en arbejdsplads som går den ekstra mil for medarbejderes trivsel.
Det gør vi bl.a. ved månedlige virksomhedsevents, ugentlig betalt sport i arbejdstiden samt månedlige 1:1 samtaler. I den sammenhæng blev vi i kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads 2020.
Hvad får du ved at arbejde i Morningbound?
- Fuldtids arbejdsuge med fast konkurrencedygtig lønpakke ud fra faglige niveau, pension og sundhedsforsikring
- Sparring fra Morningbounds og Morningtrains tunge faglige profiler, som du kommer til at suge viden fra på et dagligt basis
- Muligheden for at arbejde på kundeprojekter for flere spændende danske og internationale brands.
- Fantastiske barselsvilkår og fleksibilitet i hverdagen, inkl. mulighed for hjemmearbejde og workaways
- 1 times betalt motion i arbejdstid hver uge
- Mulighed for deltagelse i månedlige teambuilding events
- En arbejdsplads, hvor du er "direktør ved eget skrivebord" og har frihed uden minitiøs timetracking
Hvornår besætter vi stillingen?
Stillingen besættes ideelt 1. marts 2025.
Vi kommer til at have en løbende ansættelsesproces, hvor vi lukker ned for ansøgninger, når vi har et tilfredsstillende felt. Og nu er du nået til vejs ende, og hvis du er nået hertil, så må den her stilling jo være noget for dig - Få sendt den ansøgning afsted ;)
Når du har sendt din ansøgning, hører du fra os senest i løbet af december/januar.