Job Description
Elsker du at arbejde med betalt søgeordsannoncering, og drømmer du om at blive en del af et af Danmarks førende og prisvindende performance marketing bureauer? I iProspect har vi vokseværk, så vi er på udkig efter endnu en Paid Search Specialist til vores ambitiøse kontor i København.
Vi søger en Paid Search specialist, der har lyst til at være en del af vores rivende udvikling og bidrage til vores vækstrejse i de kommende år.
Som person er du analytisk stærk, proaktiv, løsningsorienteret og elsker at arbejde med betalt søgeordsannoncering. Du kan derudover godt lide kundedialog og sætter en ære i at løse de udfordringer, du sættes over for. Du er en teamplayer og gør gerne en ekstra indsats for at løse opgaverne. Vi stræber altid efter at udvikle hinanden fagligt såvel som personligt.
Arbejdsopgaver
- Opsætning af kampagner i Google Ads, Microsoft Ads m.fl., samt udvikling af paid search-strategier for egen kundeportefølje
- Planlægge, styre og eksekvere Paid Search-kampagner baseret på aftalte KPI’er
- Daglig brug af værktøjer, f.eks. Google Analytics og SA360
- Hjælpe de kundeansvarlige med viden, anbefalinger og strategier for PPC-kampagnerne
- Tæt dialog med diverse annoncører og samarbejdspartnere
- Stå for ugentlig og månedlig rapportering på egen kundeportefølje
Vi tilbyder
Vi har en fantastisk arbejdsplads på en af byens bedste adresser med udsigt til Christianshavns kanal. Derudover bliver du en del af et team, hvor vi vil ikke bare udfordrer hinanden og vores kunder, men konstant skubber til standarderne i branchen. Vi er en dynamisk organisation som sætter pris på nye idéer og input fra alle - sammen kan vi blive endnu bedre, end vi allerede er.
Vi tilbyder desuden:
- Gode udviklings- og karrieremuligheder
- Oplæring og certificering i digitale medier – med primært fokus på søgemaskiner
- Fagligt inspirerende miljø med en bred kontaktflade til vores andre bureauer i huset
- Mulighed for tæt samarbejde med store partnere som Google, Microsoft m.fl.
- De sødeste og sjoveste kollegaer i branchen
- Lækker morgenmads- og frokostordning
- Fredagsbarer, sportsarrangementer og fantastiske fester
Om dig
Vi forestiller os, at du er udadvendt, social og klar på at lære alt det, du ikke allerede ved. Derudover forventer at du kan nikke ja til nedenstående:
- +1 års erfaring med Google Ads, Google Analytics og kendskab til Search Ads 360
- God kommerciel forståelse og evne til at kommunikere resultater ind til kundernes forretning
- Du har en naturlig analytisk tilgang og god forståelse for tal
- Du er datadrevet og får dit daglige kick af at eksperimentere og måle indsatsen
- Kan tage lederskab over egne opgaver og prioriteringen af dem
- Er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede
- Du er slet ikke færdig med at lære og vil være den bedste indenfor dit felt
- Du har en bachelor eller kandidat inden for et relevant område
- Flydende på dansk og engelsk
Hvem er iProspect? / OM OS
iProspect er et globalt performance marketing bureau, som arbejder med digital performance for flere førende brands. I tæt samarbejde med Google og andre relevante samarbejdspartnere hjælper vi vores kunder med at nå deres forretningsmål.
Vi arbejder strategisk med SEM, SEO & Social, content creation, webanalyse, konverteringsoptimering, datafeeds, performance display og marketing automation.
I København er vi 25 ansatte. På globalt plan vil du få mere en 8.000 kollegaer med base i 93 forskellige lande.
Vi er desuden en del af det globale bureau-netværk, dentsu, som tæller nogle af verdens stærkeste bureau brands. På tværs af vores tre service lines; media, creative og CXM, samler vi de dygtigste eksperter inden for medier, strategi, kreativitet, performance, CXM, data og teknologi.
Mere end 71.000 kloge hoveder er ansat i dentsu på tværs af 143 lande. I Danmark er vi 550 dedikerede medarbejdere, fordelt på tre lokationer og fire brands; iProspect, Carat, dentsu X og Merkle.
Interesseret?
Send os dit CV eller en opdateret LinkedIn profil. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Location:
København K
Brand:
Iprospect
Time Type:
Full time
Contract Type:
Permanent